Monthly Archives

maj 2018

Ledende konstruktionsingeniør søges, Aarhus

Nyhed / Erfarne medarbejdere søges

16. maj 2018

Ledende konstruktionsingeniør søges til Aarhus-kontoret

VI ØNSKER DIALOG MED ERFARNE INGENIØRER

”Også hos os går det stærkt! Derfor mander vi løbende op på flere fronter – både med nyligt uddannede og erfarne profiler.

Ledende konstruktionsingeniør, Aarhus
Vi har arbejdsopgaver i Aarhus til endnu en person, som formår og kan lide at guide kolleger i faggruppen gennem projekterne og selv vil varetage projektledelse på alle typer projekter. Karrieremuligheden rummer indflydelse i virksomheden på topplan, ledelsesansvar, projektledelse, tæt kundekontakt og dig som fagligt anker for kvaliteten i de løsninger, vi leverer.

Erfaren VVS-ingeniør og EL-installatør/-ingeniør, Kolding
Vi ønsker også at tilknytte to erfarne, fagligt stærke og selvstændigt arbejdende personer til vores Kolding-afdeling, hvor man i et team bestående af én fra hver faggruppe løser opgaver for kunder primært i det syd- og sønderjyske.

Vi ønsker dialog først og fremmest og håndterer alle henvendelser fortroligt. Du kan læse mere om stillingernes indhold her.

Nye medarbejdere – marts-maj 2018

Nyhed / Nye medarbejdere fra marts til og med maj

16. maj 2018

Nye medarbejdere

ONBOARDING I LB CONSULT

I marts, april og maj er vi blevet flere kolleger rigere i LB Consult. Som en del af vækststrategien har vi valgt at tilføre to konstruktionsingeniører, Louise og Jesper. Derudover har vi ansat tre bygningskonstruktører, Svend, Søren og Andreea, så der også er folk nok til at tegne det materiale, som de projekterende ingeniører beregner.

Louise Krag (25 år) er kommet til fra en stilling hos EKJ (tidl. Balslev) i Aalborg. Hun har tidligere været praktikant hos os, og derfor var vi ikke i tvivl om, at hun ville tilføre solid faglighed til vores konstruktionsgruppe i Aarhus.
Svend Ajken Jensen (27 år) er projekterende bygningskonstruktør og stærk til projektering i Revit. Han kommer fra en stilling i Airteam, Viby Jylland, og er tilknyttet vores Aarhus-afdeling.
Søren Bøgh Hjort (30 år) er ligeledes bygningskonstruktør og er vendt tilbage til den projekterende del af tegningsarbejdet fra sin tidligere stilling hos Arkitektfirmaet Vallentin Haugland i Horsens. Søren tilknyttes med tiden både Kolding- og Aarhus-kontoret.
Andreea Munteanu (25 år) er uddannet bygningskonstruktør og nyligt færdig med kandidatuddannelsen Bygningers Energidesign fra Aalborg Universitet. Andreea tilknyttes vores Aarhus-afdeling.
Jesper Juul Hansen (27 år) kommer fra en stilling hos Hundsbæk og Henriksen i Vejle, og skal hos os i Aarhus arbejde som projekterende konstruktionsingeniør.

Louise Krag
Konstruktionsingeniør
lok@lb-consult.dk
20 15 98 37

 

 

 

 

Svend Ajken Jensen
Bygningskonstruktør
saj@lb-consult.dk
86 20 62 62

 

 

 

 

Søren Bøgh Hjort
Bygningskonstruktør
sbh@lb-consult.dk
21 82 69 89

Andreea Munteanu
Bygningskonstruktør
amu@lb-consult.dk
86 20 68 68

Jesper Juul Hansen
Konstruktionsingeniør
jjh@lb-consult.dk
24 81 97 42

Fordi vi siden medio 2017 har taget og fortsat tager mange nye ansigter ind, har vi et stærkt fokus på at videregive kulturen i virksomheden, når vi introducerer nye medarbejdere til LBC. Derfor sagde vi ja tak til et hold kandidatstuderende fra Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet, da de tilbød at udføre et projekt om onboarding i virksomheder hos os. Onboarding betyder den organisatoriske socialisering, der helst skal finde sted, når nye medarbejdere begynder i en virksomhed, for at blive effektive organisatoriske medlemmer af virksomheden. De kandidatstuderende har observeret og interviewet tre medarbejdere igennem et par uger i april, og vi glæder os til at høre resultaterne fra projektet senere på forsommeren.

ADMINISTRATIV MEDARBEJDER
LENA BRYDER
LENA@LB-CONSULT.DK

lena-bryder

Vonsild Sognehus – byggeri for folkekirken

Nyhed / Vonsild Sognehus

2. maj 2018

Byggeri for den danske folkekirke

GUL KLASSICISTISK KIRKE FRA 1800-TALLET SKAL HAVE NYT SOGNEHUS

”Udfordringerne er jo ingeniørmæssigt for så vidt de samme som ved ethvert andet nybyggeri. Det specielle ved sognehuset i Vonsild er, at akustik tages i betragtning i forhold til borgernes fortrolige samtaler med præster og kirkens personale. Derudover er forsyningen sammenkoblet mellem kirke og graverbygning, hvorfor vi har planlagt nedrivningen af den nuværende graverbygning i to etaper, så kirken på intet tidspunkt er ude af drift.

Ved Vonsild Kirke i Kolding Kommune skal der opføres et nyt sognehus. Det er en speciel opgave, fordi der ikke er tale om en folkekirke i Danmark, som de er flest af. Vonsild Kirke er ikke en hvid middelalderkirke, men en gul nyklassicistisk bygning fra 1824 tegnet af arkitekt C.F. Hansen, som blev bygget, da den middelalderkirke, der lå på stedet, var faldefærdig i begyndelsen af 1800-tallet.

MAN SKAL HELDIGVIS IKKE GRAVE KIRKEGULVET OP, MEN DER SKAL KOORDINERES LIDT I FORHOLD TIL OVERGANG FRA DET ENE TIL DET ANDET SYSTEM. DERFOR NEDRIVES DEN NUVÆRENDE GRAVERBYGNING I TO ETAPER, SÅ FORSYNINGEN MELLEM KIRKE OG GRAVERFACILITETER OPRETHOLDES I HELE BYGGEPERIODEN.

Hvilket look giver man en bygning, der skal matche en gul kirke?
Sognehuset er en bygning i ét plan, hvor der er fokus på indbydende indgangspartier og lysindfald, ligesom der selvfølgelig skal være kontorer og undervisningsfaciliteter. Derudover rummer bygningen også sognets kapel. Funktionerne i den aflange bygning er delt op i to. Kapel og graverfaciliteter til kirkegårdens personale ligger i den ene ende. Herefter følger et gennemgående uderum i bygningens bredde.

”Uderummet har en overdækning af fiberbetonelementer. Det ser tungt ud uden at være det”, fortæller Louise Krag, konstruktionsingeniør på sagen. ”Uderummet får form og leger med lys og skygge, fordi der er placeret mange søjler tæt på hinanden, som bærer overdækningen.”

I bygningens anden ende er der placeret kontorer og undervisningsfaciliteter. Langs bygningens front er der et bredt, overdækket terrasse- og adgangsparti med rampe og siddepladser.

Det nye sognehus på 466 m2 erstatter en ældre bygning på 103 m2, som nedrives i etaper for at gøre plads til det nye sognehus. Den nuværende forsyning ligger mellem kirke og graverbygning og forsyner begge. ”Man skal heldigvis ikke grave kirkegulvet op, men der skal koordineres lidt i forhold til overgang fra det ene til det andet system. Derfor nedrives den nuværende graverbygning i to etaper”, siger Louise. Byggepladsen etableres også rundt om en fredet blodbøg, som kommer til at danne gårdsplads foran det nye sognehus.

Sammenhæng mellem kirke og sognehus
Placeringen af sognehuset lige uden for kirkegården bibeholdes. Samtidig etableres der stiadgang fra kirkegården og direkte til sognehuset til gavn for både kirkegårdens medarbejdere og gæster med ærinder i sognehuset. Den nye facade vender ud mod parkering og vej og orienterer sig ligesom kirkens indgang ud mod lokalsamfundet, men er tilbagetrukket og nedsunket i terræn for ikke at tage fokus fra kirken. Ligeså er der valgt hvid beton og lysgul træbeklædning til sognehuset, som på den måde sikrer sammenhæng med kirkens ydre farveskala. På bagsiden af sognehuset er der også en udgang, som går direkte ud til det offentlige stisystem.

Louise fortæller om tidsplanen: ”Efter sommerferien begynder gravearbejdet. Noget af graverbygningen fjernes tidligt i forløbet, men kapel og installationer findes der, så resten fjernes først senere. Ved at fjerne halvdelen får vi plads til byggepladsen, så byggeriet kan gå i gang. Vi regner med at bygningen kan tages i brug i maj 2019.”

KONSTRUKTIONSINGENIØR

LOUISE KRAG
LOK@LB-CONSULT.DK

Grindsted Sygehus

Reference / Sundhed

Grindsted Sygehus

      

Fakta

Bygherre

Sydvestjysk Sygehus, Region Syddanmark

Arkitekt

DAI, Esbjerg

Entrepriseform

Fagentrepriser

Areal

Ukendt

Periode

Marts – december 2017

Energi

BR15

LB Consults ydelser

Ingeniørrådgivning

Referenceperson

Svend Erik Nielsen, projektchef, Sydvestjysk Sygehus

Flytning af friklinik fra Give til Grindsted Sygehus

Med Region Sydjyllands beslutning om at flytte Friklinikken fra Give Sygehus til Grindsted Sygehus flyttes ca. 100 medarbejdere og funktioner indenfor kirurgi, smertebehandling med mere til ny lokalitet. Bygningerne Give Sygehus tages dermed ud af drift.

Under hele ombygningen på Grindsted Sygehus har alle funktioner på sygehuset været i funktion. Når det drejer sig om hospitalsfaciliteter, kræver arbejdet tit en del koordinering i forhold til special- og særinstallationer i de forskellige lokaletyper. Ligeledes koordineres sådan en ombygning tæt med det arbejdende personale for patienternes skyld, og der er et stort fokus på renholdelse og hygiejne.

Friklinikken er en selvstændig institution under det offentlige sundhedsvæsen, som er til for at aflaste ventelister indenfor kirurgiske og medicinske områder. Det betyder, at operationsfaciliteter er blevet flyttet med. Desuden har bygningen fået installeret en ny indvendig elevator.

LB Consult har forestået først ingeniørrådgivningen og siden også bygherrerådgivningen som projekteringsleder af de ændringer i installationer, som flytningen har medført. Installationerne rummer ventilation, VVS, luftarter og EL.

Børnehave efter DGNB-principper

Myretuen

Nyhed / Børnehave efter DGNB-principper

1. maj 2018

Prækvalifikation og konkurrence vundet sammen med Arkitektfirmaet Frost Larsen

NYE RAMMER FOR DET GODE BØRNELIV

”I Tørring, Hedensted Kommune, skal der bygges en ny børnehave efter DGNB-principper. Vi er stolte af sammen med Arkitektfirmaet Frost Larsen at have deltaget i prækvalifikationen og vundet totalrådgivningen af projektet. Succeskriteriet for byggeriet er, at det og dets omgivelser skal danne rammerne for det gode børneliv i et velfungerende og bæredygtigt lavenergibyggeri.

Både LB Consult Rådgivende Ingeniører og Arkitektfirmaet Frost Larsen udfører mange nybyggerier og renoveringsopgaver på daginstitutionsområdet og er vant til inddragelse af brugerne i processen. På det ingeniørfaglige område dækker det fx over, at teknisk personale ved nøgleoverdragelsen allerede ved, hvordan bygningen fungerer, fordi de har været med i processen. Den proaktive kvalitetsstyring fokuserer på et samspil mellem totaløkonomi og installationer, så bygningen er driftsklar til tiden.

DGNB ER JO GRUNDLÆGGENDE AT TÆNKE SIG OM FRA STARTEN AF. AT TÆNKE I HELHEDER. IKKE AT STILLE ALT PÅ FORMEL, MEN AT TÆNKE TANKERNE HELE VEJEN RUNDT OM ET PROJEKT. DET SKULLE JO GERNE GIVE ET BILLIGERE TOTALØKONOMISK BYGGERI I DET LANGE LØB. MÅSKE ER DET DYRERE I EN OPFØRELSESFASE, MEN DET TJENER PRISEN IND IGEN I VEDLIGEHOLDELSESFASEN.”

DGNB SOM BYGGEGRUNDLAG
DGNB er en bæredygtighedsordning, der sikrer, at alle aspekter vedrørende bæredygtighed på en systematisk måde bliver vurderet i forbindelse med et byggeri. Børnehaven Ny Myretue skal ikke DGNB-certificeres, men ønskes bygget efter DGNB-principper. Derfor er det LB Consults to DGNB-konsulenter Kurt Haudrum Mark og Lennart Mark Noppenau, der står for projektet.

”DGNB er jo grundlæggende at tænke sig om fra starten af”, udbryder Lennart Mark Noppenau. ”At tænke i helheder. Ikke at stille alt på formel, men at tænke tankerne hele vejen rundt om et projekt. Det skulle jo gerne give et billigere totaløkonomisk byggeri i det lange løb. Måske er det dyrere i en opførelsesfase, men det tjener prisen ind igen i vedligeholdelsesfasen.”

I Tørring nedrives en eksisterende naturbørnehave af ældre dato, så der kan opføres en ny daginstitution til 12 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn. Den nuværende ældre hovedbygning nedrives, hvorefter den nye bygning opføres og udearealerne reetableres. I den forbindelse ønsker man at opføre et større og mere moderne byggeri, der skal opfylde krav til bæredygtighed, så naturprofilen ses hele vejen igennem institutionens DNA.

Når DGNB implementeres på Myretuen, betyder det eksempelvis:

  • et udeareal med lokal håndtering af regnvand.
  • en åben og indbydende institution, hvor tilgængelighed er i fokus og hvor naturen trækkes med indenfor.
  • anvendelse af FSC-certificeret træ fra bæredygtigt skovbrug i byggeriet.
  • et grønt tag til lokal afledning af regnvand samt et mindre bygningsintegreret solcelleanlæg til egenforsyning.
  • naturlig ventilation via bygningens design.
  • et godt indeklima uden overophedning og blænding, hvor brugerne selv kan styre temperatur og afskærmning.
  • en totaløkonomisk velfungerende institution, hvor der er skabt balance mellem anlægsudgifter og driftsudgifter.

Du kan læse mere om Myretuen her.

Myretuen, Tørring

Myretuen

Reference / Uddannelse og institutioner

Myretuen, Tørring

      

Fakta

Bygherre

Hedensted Kommune

Arkitekt

Arkitektfirmaet Frost Larsen

Entrepriseform

Fagentrepriser

Areal

570 m2

Periode

2018-2019

Energi

Energiklasse 2020

Bygges efter DGNB-principper inkl. commissioning

LB Consults ydelser

Ingeniørrådgivning og bæredygtighedsledelse

Referenceperson

Christian Bøgh Jensen, Arkitektfirmaet Frost Larsen

Ny naturbørnehave, Tørring

I Tørring nedrives en eksisterende naturbørnehave af ældre dato, så der kan opføres en ny daginstitution til 12 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn. Den nuværende ældre hovedbygning nedrives, hvorefter den nye bygning opføres og udearealerne reetableres.

Bygherren ønskede at opføre et større og mere moderne byggeri, der skal opfylde krav til bæredygtighed, så naturprofilen ses hele vejen igennem institutionens DNA. Derfor blev der bygget efter DGNB-principper, og udover et optimalt indeklima anvendtes der bl.a. FSC-certificeret træ, afvanding via grønt tag og lokal afledning af regnvand (LAR) på udearealerne, solcelleanlæg til egenforsyning og mekanisk ventilation. Indvendigt har Myretuen som måske den eneste børnehave i landet en masseovn centreret i bygningskernen. For at implementere de bæredygtige løsninger bedst muligt har der løbende i processen været fokus på de rigtige tekniske løsninger.
Indflytning oktober 2019.

Hos LB Consult har vi ansvaret for alle ingeniørdiscipliner, bæredygtighedsledelsen og IKT-koordineringen.

Tak til Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S for lån af visualiseringen.