Monthly Archives

december 2019

Fårvang Ældrecenter vundet

Fårvang Ældrecenter

Nyhed / Fårvang Ældrecenter vundet

9. december 2019

Fårvang Ældrecenter vundet

Vundet totalentreprise: Fårvang Ældrecenter

 

I samarbejde med Byggefirmaet Knudsgaard, Arkitektfirmaet Frost Larsen, Arkitektfirmaet RasmusRasmus og Landskabsarkitekt Birgitte Henningsen har vi vundet totalentreprisen på det nye Fårvang Ældrecenter i Silkeborg Kommune.

Med sin placering centralt i Fårvang skal det nye ældrecenter i samspil med de eksisterende plejeboliger på grunden åbne op og flette café- og byliv sammen med boliger og ældrecenter. I projektgruppen har vi arbejdet med et bolig- og by-miljø, der respekterer byen og dens hverdagsliv. Fårvang Ældrecenter bliver endnu et boligområde i byen – ikke en institution.

Under mantraet “hjertet på det rette sted” sætter projektet hjemligheden og borgeren i centrum. Hverdagslivet for beboerne skal i materialevalg og arkitektur minde om den bolig, som de typisk kommer fra. Boenhederne udformes som en sammensætning af individuelle bygninger, hvor boenheden fremstår som en tydelig enhed. Mens boenhederne finder inspiration i tæt/lav boligbyggeri, rummer fælleshuset andre værdier. Aktivitetscentret orienterer sig mod udadvendte funktioner og giver mulighed for at inviterere byens borgere indenfor.

Fårvang Ældrecenter

 

Vi glæder os til samarbejdet.

 

Tak til Arkitektfirmaet Frost Larsen for lån af visualisering.


 

Vend tilbage til nyheder.