Monthly Archives

juli 2020

Ny Sengebygning

Reference / Ny Sengebygning

Ny Sengebygning, Sydvestjysk Sygehus

20190830_141854
20190301_130455
20190830_125942

Fakta

Bygherre
Region Syddanmark
Sydvestjysk Sygehus (SVS)

Arkitekt
Arkitema Architects

Totalentreprenør
MT Højgaard

Areal
14.900 kvm

Periode
Rådgivning: 2014-2020
Byggeri: 2016-2019

Energi
Lavenergiramme 2020

LB Consults ydelser
Bygherrerådgivning

Referenceperson
Svend Erik Nielsen, projektchef SVS

Ny Sengebygning, Sydvestjysk sygehus

Da hjertet i det nye akutsygehus i Esbjerg, Fælles Akut Modtagelse, var færdigbygget, blev den næste store del af projektet, den 14.900 m2 store sengebygning, igangsat.
Sengebygningen stod klar i august 2019 og består blandt andet af et ankomstområde, mødecenter, ambulante funktioner, auditorium med plads til op til 150 personer og 158 enkeltsengsstuer. Sengestuerne er en nytænkning af patientforløbet, og de er derfor indrettet med henblik på selvhjælp og sætter patienten i centrum. Ambitionen var at ændre sygehusets indretning til patienternes perspektiv og sengebygningen understøtter denne ambition ved at sikre trivsel for den enkelte patient og omsorgsfulde patientforløb.

Flytteplanlægning
Efter aflevering har LB Consult sammen med en stab på SVS Esbjerg planlagt, koordineret og gennemført indflytning og idriftsættelse af de forskellige afdelinger på alle fem etager. I denne forbindelse afholdt vi brugermøder, hvor arbejdsprocessen ift. rum og inventar, indkøb af inventar og indflytning blev koordineret internt og eksternt mellem de forskellige aktører og brugergrupper.

LB Consults ydelser
LB Consult er tilknyttet projektet som ekstern bygherrerådgiver og har haft til opgave at kvalitetssikre udbudsmaterialet til totalentrepriseudbud, ligesom vi har deltaget i evaluering og bedømmelse af totalentreprisetilbuddene og afklaret de tekniske aspekter af det vindende tilbud.
Ved en gennemgående granskning af projektmaterialet ved hver faseovergang og udarbejdelse af faseovergangsdokumenter har LB Consult i projekteringsfasen sikret at totalentreprenørens rådgiverteam leverede iht. kontrakten.
LB Consult har under udførelsen af Ny Sengebygning været intern projektleder for projektafdelingen på SVS Esbjerg med ansvar for, at totalentreprenøren opfylder kontraktens bestemmelser for tid, økonomi og kvalitet.

LB Consult har varetaget bygherretilsynet under opførelsen, ligesom vi har udført bygherrens mangelgennemgang og efterfølgende sikret at registrerede fejl og mangler blev udbedret inden aflevering.

Sydvestjysk Sygehus

Sydvestjysk Sygehus

Nyhed / Vundet rammeaftale Sydvestjysk Sygehus

6. juli 2020

LB Consult fortsætter som rådgiver for Sydvestjysk Sygehus de kommende fire år

Sammen med Ravn Arkitektur og Tekt skal vi de kommende fire år fortsat levere bygherrerådgivning og mindre tekniske rådgivningsydelser i forbindelse med realiseringen af den sidste etape af Sydvestjysk Sygehus’ ombygning og modernisering af bygningerne i Esbjerg og Grindsted.
Sydvestjysk Sygehus

Patienten i centrum

Sydvestjysk Sygehus udarbejdede i 2010 en generalplan for fremtidssikring af sygehuset via en række større og mindre projekter med visionen om at sikre et bedre patientflow og -oplevelse opsummeret i mottoet ”patienten i centrum”. Sydvestjysk Sygehus skal i de kommende fire år i mål med sidste etape af ombygningen og moderniseringen.

 

Et engageret og stærkt team

LB Consult, RAVN Arkitektur og TEKT har sammen og hver for sig rådgivet bygherre på en lang række projekter. Bl.a. har vi været bygherrerådgiver på opførelsen af Ny Sengebygning, stået i spidsen for flere interne rokeringer samt renoveret og ombygget ambulatorier og operationsstuer på sygehuse i drift.

Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Grindsted har derfor en helt særlig plads hos os. Vi har tilsammen stået i spidsen for eller rådgivet Sydvestjysk Sygehus til de sygehuse, de er i dag. Og vi er stolte over resultaterne og samarbejdet.

 

De kommende projekter drejer sig bl.a. om renovering af Bygning E og interne rokader af afdelinger samt opførelse af et parkeringsanlæg i Esbjerg til patienter og pårørende.