Arkitektpris og hæder til Troldhedestien og Seest Trailcenter

Kolding Kommune uddeler fornemme priser og fin hæder

Hvert år hylder og hædrer Kolding Kommune god arkitektur, og i den anledning uddeler de priser til byggerier og anlæg, der har gjort sig særligt bemærket. Feltet er bredt og stærkt, og det var dermed ikke nemt at udvælge de tre projekter der skulle vinde en arkitektpris.

LB Consult er ingeniør på to af de indstillede projekter, Troldhedestien og Seest Trailcenter. Det er vi meget stolte af, ligesom vi også er stolte af de teams vi har indgået i på begge projekter. Troldhedestien modtog en arkitektpris, mens Seest Trailcenter modtag en hædrende tale.

Troldhedestien vinder Arkitektpris 2021

Med sin strækning på 10 km indbyder Troldhedestien til samvær og naturoplevelser. Nye mødesteder med shelters, toiletter og opholdsplatforme er designet ud fra princippet om, at Troldhedestien er for alle. Det betyder af gangstien er udarbejdet således at kørestolsbrugere også kan nyde godt af de nye faciliteter. Teamet bag består af LYTT Architecture samt entreprenørerne Kirkegaard Byggeri, Hanson & Knudsen A/S og Wood-ways.com.

Læs mere om Troldhedestien

Troldhedestien (Kilde: LYTT Architecture. Fotograf: Steffen Stamp)

Seest Trailcenter modtager fin hæder

Trailcenteret er et lokalt mødested, der samler både foreningslivet og især også den selvorganiserede idræt, som i øjeblikket boomer. Med centeret er der skabt et sted for naturoplevelser i Hylkedalen. Den robuste, synlige konstruktion giver bygningen karakter både ude og inde. Teamet bag består af Tegnestuen Mejeriet og Henrik Madsen Tømrerfirma ApS. 

Læs mere om Seest Trailcenter

Seest Trailcenter (kilde: Tegnestuen Mejeriet)

OM DENNE NYHED

DEL NYHED