Reference / Bolig
Ceres Allé 11
Fakta
Bygherre
Olav de Linde
Arkitekt
C.F. Møller
Totalentreprenør
Dansk Boligbyg
Areal
11.000 kvm bolig
Periode
2019-2021
Energi
BR18
LB Consults ydelser
Ingeniørrådgivning, projekteringsledelse, IKT-ledelse
Referenceperson
Heidi Lund Sørensen, Dansk Boligbyg
11.000 kvm boligkarré i hjertet af Aarhus
På det gamle bryggeri Ceres’ grund i det mest centrale Aarhus er området langt i omdannelsen fra industri til urbant miljø bestående af boliger, uddannelsesinstitutioner og erhverv. Ceres Allé 11 er en del af byudviklingen i området med sine 11.000 kvm og 131 boliger.
En klassisk boligkarré i nye klæder
Ceres Allé 11 udformes med inspiration fra den klassiske boligkarré. Med sine aftrappende bygningshøjder fra 8 til 4 etager bliver karréen et markant byggeri i området. Niveauspringene forbedrer lysforholdene i boligerne og gårdrummet.
Samtidig skabes der plads til både private og fælles tagterrasser for beboerne. Med tagterrassen bliver lejlighederne forlænget med udeliv og grønne arealer, der sammen med erhvervslejemålet i stueplan skaber en naturlig sammenhæng mellem by, bolig og grønne områder.
I den laveste del af bebyggelsen er boligerne planlagt som townhouses med små haver foran i åben forbindelse med gadeplanet. Karréen lukker sig om et fælles grønt gårdrum, og der etableres parkeringskælder under hele byggeriet på 3.000 kvm.
LB Consults ydelser
LB Consult yder teknisk rådgivning og bistand inden for konstruktioner, afløb, VVS, ventilation, lyd, brand og el fra forslagsfasen til færdigt byggeri.
De indledende faser er udført for bygherre Olav de Linde, mens vi i myndigheds- og hovedprojekt er rådgiver for totalentreprenør Dansk Boligbyg. Derudover fungerer vi også som projekteringsleder og IKT-leder på projektet.
Karréen forventes at stå færdig i ultimo 2022.