Nyhed / Den tidlige designfase

16. november 2017

Containerliving

CONTAINERLIVING OG DEN TIDLIGE DESIGNFASE

LB Consult bidrager med ingeniørrådgivning på det urbane og kreative byudviklingsprojekt Beatbox fra Containerliving, som er erhvervs- og boligbyggeri i ombyggede containere.

Beatbox skal opføres i Musicon, som er et byudviklingsområde i Roskilde Kommune forbundet med området, hvor Roskilde Festival og RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur findes.

Containerliving-indvendigt - SPØRG OM LOV

CONTAINERLIVING SOM BYUDVIKLING
Desuden har Kanalbyen ved Fredericia – et 20 hektar stort område mellem Fredericias historiske bykerne og Lillebælt, som over de næste 20-25 år bliver udviklet til en levende bydel med op mod 2.800 arbejdspladser og 1.000 boliger – allerede en Containerliving-struktur under opførelse. Begge steder passer Containerlivings fleksible og urbane koncept godt ind som del af byudviklingen af nye områder.

DEN TIDLIGE DESIGNFASE
På et ualmindeligt byggeri som dette leverer LB Consult rådgivningsydelser indenfor konstruktion, energi, VVS, ventilation og kloak. Udfordringen er at tænke i samlesæt og flytbarhed allerede i den tidlige designfase. Det ualmindelige bliver allerede i tilbudsfasen at beskrive delelementer i strukturen som egne udviklingsprojekter.

Containerliving ved direktør Brian Gade ønsker at udvikle delene enkeltvis for siden at kunne tilbyde Containerliving som samlesæt til gennemskuelige og faste priser.

Containerliving opføres bl.a. som flytbare samlesæt til udlejning med størrelser på 30 eller 60 m2 pr. bolig, der fx kan placeres direkte på skruepæle, som kan fjernes og ikke efterlader et miljøaftryk, eller kan placeres på en base af betonelementer, der kan indeholde butikslokaler og lignende.

MIDLERTIDIG LØSNING
Containerlivings bygninger egner sig bl.a. til ungdomsboliger, studieboliger, flygtningeboliger og som hotel- eller restaurationsløsning, og den passer godt til byudviklingsområder, hvor der er brug for midlertidige løsninger, som kan skabe byliv på tomme pladser og opfylde et bolig- eller erhvervsbehov samtidigt.

Derfor har udlandet også fået øje på Containerlivings koncept. Arch Daily – en international virksomhed, der inspirerer og leverer værktøjer og viden til millioner af arkitekter, som besøger hjemmesiden hver måned, nævner containerne.

KONSTRUKTIONSINGENIØR
JAN C. CASPERSEN
JCC@LB-CONSULT.DK

Jan C

Leave a Reply