DEKRA Uddannelsescenter, Braband

FAKTA

Bygherre
DEKRA

Areal
2750 kvm

Periode
Juli 2021 – August 2022

Energi og bæredygtighed
BR18

LB Consults ydelser
Bygherrerådgivning

Kontaktperson
Heinrich Iversen
DEKRA

ET SKRÆDDERSYET UDDANNELSESCENTER I BRABRAND

DEKRA havde et ønske om at bygge en køreskole indrettet til netop deres behov. DEKRA udbyder transportuddannelser inden for bl.a. stort kørekort, lastbil og bus, hvorfor det er helt essentielt, at det nye uddannelsescenter har plads til både teoretisk og praktisk undervisning.

Byggeriet omfatter en moderne køreskole med lyse undervisningslokaler fordelt på tre etager, et rummeligt kantineområde og en kold lagerhal med plads til både store og små køretøjer. Udendørsarealerne består af en stor parkeringsplads med plads til personale, kursister og DEKRAs køretøjer.

Derudover omfatter projektet en nyopført synshal, hvor DEKRA Bilsyns medarbejdere har god plads til at syne små og store køretøjer for både private og erhvervskunder.

Maksimal udnyttelse af begrænset plads

LB Consult har som bygherrerådgiver fokuseret på, hvordan hver en kvadratmeter af byggegrunden udnyttes på bedste vis for at skabe maksimal værdi for DEKRA. Yderligere har LB Consult fokuseret på at indarbejde bygherres ønsker og krav gennem workshops og tæt dialog med deres brugergruppe. Det har resulteret i et moderne uddannelsescenter, der er skræddersyet til køreskolens brugere.

LB Consults ydelser

LB Consult har som bygherrerådgiver på projektet bistået med rådgivning ifm. udarbejdelse og kontrol af byggeprogram, kontrahering med totalentreprenør, bygherremøder, tilsyn under udførslen, afleveringsforretningen og den kommende 1 og 5 års gennemgang.