Jens Benzons Gade 54, Odense

FAKTA

Bygherre
Wilke Ejendomme

Arkitekt
Arkitema Architects

Totalentreprenør
Hansson og Knudsen

Areal
1.350 m2

Periode
2019-2021

Energi
BR18

Ydelser og ansvar
Ingeniørrådgivning

Kontaktperson
Kim Krogh Villesen, Hansson og Knudsen

24 NYE LEJEBOLIGER I ODENSE TIL AFTALT TID OG KVALITET

På en historiske placering i Odense er der opført 24 nye lejeboliger.
Projektet er tro mod området og ligger sig i forlængelse af den øvrige bebyggelse. Bygherre lægger stor vægt på at skabe hjem, hvor man kan være privat, men samtidig skaber rum for sociale relationer beboerne imellem.

LB Consult bistod med ingeniørrådgivning i totalentreprise og var med til at sikre at aftalt tid og kvalitet blev overholdt.

Byggeriet
Bebyggelsen kaldes Anton Kildebergs Huse, da boligerne er opført på den grund, hvor møbelfabrikanten Anton Kildeberg havde sin fabrik.  Bebyggelsen består af to sammenhængende huse, som begge rummer 12 lejligheder.

De to sammenhængende huse rummer i alt 24 1-, 2- og 3-værelses lejligheder på 49-87m2. Lejlighederne har egen terrasse/altan. Lyset strømmer gennem lejlighedernes store glaspartier, og til trods for den meget centrale placering i Odense C, er der minimalt indkig og god afstand til omkringliggende bygninger på alle etager.

Boligerne fordeler sig på stueetage, 1. sal, 2. sal samt 3. sal, hvor de 2 fælles tagterrasser med udekøkkener og grillpladser også befinder sig. Nogle lejligheder har internt depotrum, mens andre har adgang til depotrum i bygningernes stueetager.
Naturskifer pakker huset ind, mens indslag af træ omkring vinduerne og ved indgangene i stueetagen skaber en varme og byder gæsten og  beboerne indenfor.

LB Consults ydelser
Respekt for fagkundskaben, godt håndværk og bæredygtige byggeteknikker og materialevalg har været de ledende faktorer i arbejdet med husene. 

Vi har i LB Consult haft øje for de totaløkonomiske løsninger og  bæredygtige materialevalg.
Vi har udført ingeniørprojektering inden for alle fag i hele projektperioden.
Vi har i tæt samarbejde med arkitekt og entreprenør udviklet og opført et
projekt til aftalt tid og kvalitet.