Kløverbakken, Odder

FAKTA

Bygherre
Thybo Ejendomsudvikling A/S

Entrepriseform
Totalentreprise

Areal
396 m² fælleshus
150 m² væksthus
6750 m² boliger

Periode
2021-2023

Energi
BR18

LB Consults ydelser
DGNB-rådgivning, LCA og LCC, bygherrerådgivning, tilsyn

Referenceperson
Torben Nielsen, tn@thybo-huse.dk

Et bofællesskab med fokus på bæredygtighed og sammenhold

På en kuperet skråning i udkanten af Odder opføres det bæredygtige Bofællesskab Kløverbakken. Kløverbakken omfatter 58 huse samlet i små grupperinger, der består af seks forskellige boligtyper og størrelser.

En af de gennemgående fællesværdier i Kløverbakken er, at alle tilføjer fællesskabet værdi, og at mangfoldighed skaber socialt ansvar, forståelse og sammenhold. Med boliger i et plan og to plan, samt både fritliggende og dobbelthuse, er målet at skabe plads til diversitet, hvor beboerne kan mødes på tværs af alle aldre, familieformer og livssituationer.
Fælleshus og væksthus skaber plads til sammenhold.

I Kløverbakken er der særlig vægt på at skabe gode fællesområder med grønne, rekreative områder, hyggelige hjørner, aktiviteter og komfortable opholdsrum.

Fælleshuset er beboernes mødested
Med hele 396 m2 er fælleshuset bofællesskabets sociale samlingspunkt. Indgangen til fælleshuset sker igennem et stort væksthus på 150 m2, der skaber smukke uderum og forlænger sommerens mulighed for at være ude. Fælleshusets stueetage omfatter en rummelig foyer, stort industrikøkken, spisesal, hvor der er planlagt fælles middage fire dage om ugen, faciliteter som toiletter og en hyggelig café/avisstue. På første sal er aktivitetsrum, gæsteværelser, kontorer og badeværelser.

DGNB-platin og Årets Bæredygtige Træbyggeri
Kløverbakken benytter svanemærkede kvalitetsmaterialer og bæredygtige metoder, herunder varmebehandlet FSC-certificeret træ, for at minimere vedligehold og sikre energieffektive boliger. Trækonstruktionerne er afgørende for projektets bæredygtighed og giver bygningerne et smukt, naturligt udseende over tid.

Vores ydelser
Vi har stået for at rådgive om og udføre DGNB-certificering samt LCA- og LCC-beregninger. Kløverbakken er kåret som “Årets Bæredygtige Træbyggeri 2022 med DGNB Platin certificering”, hvor alle materialer er 100 % PEFC certificerede og Svanemærkede facader fra de svenske skove, der bliver drevet ansvarligt og bæredygtigt.

Derudover har vi udarbejdet tilsynsplan og ført tilsyn under udførelsen.