- Reference, Sundhed
Malling Plejehjem
FAKTA
Bygherre
Aarhus Kommune
Arkitekter
rasmusrasmus
Proces Arkitekter
Wad Landskabsarkitekter
Totalentreprenør
JORTON
Areal
1.500 kvm nybyggeri
Periode
2020-2023
Energi og bæredygtighed
BR18
Ydelser og ansvar
Ingeniørrådgivning
Kontaktperson
Flemming Løgstrup Hansen
JORTON
Malling Plejehjem gennemgår en gennemgribende om- og tilbygning, hvor formålet er at skabe sammenhæng mellem eksisterende bygninger, ombygninger og nye plejeboliger.
Øget sammenhæng og funktionalitet
En af de centrale ændringer for plejehjemmet er ombygning og renovering af den gamle hovedbygning, så man herigennem skaber gode rammer for aktiviteter, kontorer og omklædningsfaciliteter for personalet. Gangforbindelser forener de eksisterende og nye boliggrupper, og fører op til den nye hovedindgang via et rampeforløb. På den måde garanterer man mobilitet for både beboer, pårørende, besøgende og personalet. I de 10 eksisterende gårdhavehuse ønsker man at øge boligernes rummelighed gennem renovering og udvidelse mod gårdhaven og gadesiden. Boligerne sikrer herved den størst mulige funktionalitet, tryghed og hjemlighed.
Beboerne i centrum
Den nye boenhed omfatter 18 plejeboliger fordelt på to plan. Derudover får beboerne adgang til moderne og stemningsfulde fællesarealer, som danner ramme om et roligt opholdsrum. Boligerne ligger to og to i en struktur med korte afstande. Hovedindgangen placerer sig centralt i nybygningen og har fri adgang til de eksisterende boliggrupper.
LB Consults ydelser
Som rådgivende ingeniør på projektet bidrager vi med projektering af konstruktioner, statik, el, VVS, ventilation og kloak. Derudover bidrager vi med brugbar viden og erfaring ift. projektet.