Udvidelse af P-hus, SVS Esbjerg

FAKTA

Bygherre
Region Syddanmark

Entrepriseform
TKT Arkitekter

Areal
18.000 kvm

Periode
2020-2021

Ydelser og ansvar
Ingeniørrådgivning

Referenceperson
Jens Ravn, projektleder
jens.ravn@rsyd.dk

OM- OG TILBYGNING AF PARKERINGSHUS

Parkeringshuset, der er tilknyttet Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, står overfor en omfangsrig om- og tilbygning. Det eksisterende parkeringshus i 3 niveauer udvides med yderligere 3 niveauer. Disse udføres ovenpå det eksisterende parkeringshus.

Det eksisterende etageareal udgør ca. 18.000 m2, som udvides med yderligere 18.000 m². Det samlede byggeri vil dermed udgøre ca. 36.000 kvm. Indretningen af de nye etager vil blive identisk med de eksisterende etager. Den eksisterende gangbro og trappe til Nørrebrogade bibeholdes.

LB Consults ydelser
Tilbygningen omfatter både et installations- og konstruktionsprojekt. De nye etager får egen fundering og stabilitet, så det eksisterende parkeringshus ikke belastes mere.

LB Consult har bistået med teknisk ingeniørrådgivning i forbindelse med projektering af tekniske installationer, belysningsanlæg, ladestandere, nye elevatorer, afledning af regnvand m.m. Der udarbejdes dispositionsforslag, projektforslag, myndighedsforslag, udbudsprojekt og udførelsesprojekt m.m. for tilbygningen til det eksisterende parkeringshus.