På lige fod med andre ansatte

I LB Consult får du som praktikant egne ansvarsområder. Du kommer til at arbejde på lige fod med andre ansatte og i tæt samarbejde med din faggruppeleder og projektlederne. Vi har en flad struktur i virksomheden, som giver dig mulighed for at opleve alle facetter af ingeniørfaget, fordi du arbejder på både små og store projekter. Derudover tager vi dig med ud på pladserne, når vi yder byggeledelse og tilsyn, så du kan opleve, hvordan projekterne udvikler sig.

Læs mere om arbejdspladsen her »
Se eksempler på projekterne her »

Vi har i mange år haft praktikanter, og derfor er vi vant til at byde nye praktikanter velkommen og sørge for et lærerigt praktikophold.

Læs et interview med en tidligere praktikant her »

Personlighed og faglighed

Vi vægter, at praktikanter skal matche vores nuværende medarbejdersammensætning. Vores sociale fællesskab smitter nemlig af på det tætte, daglige samarbejde og derfor også på vores kunders faglige udbytte. Derudover er det vigtigt for os, at din faglighed fra uddannelsen er velfunderet. Hos os får praktikanter meget ansvar, og derfor vægter vi, at du er godt hjemme i de ingeniørmæssige discipliner.

Vi ønsker at have to praktikanter i huset ad gangen: en konstruktionsingeniør og en konstruktør.

Send os en karakterudskrift og dit CV samt en kort begrundelse for, hvorfor du gerne vil i praktik hos LB Consult til info@lb-consult.dk.

Har du flere spørgsmål, så kontakt os

Praktikant konstruktør – Mikkel Gjørtz, tlf. 21 35 89 53
Praktikant konstruktionsingeniør – Nicolai Juul, tlf. 40 19 61 63