Reference / Bolig
Søparken i Ansager
Fakta
Bygherre
Alfabo
Arkitekt
RUM Arkitekter
Entrepriseform
Hovedentreprise
Areal
2.400 kvm
Periode
2019-2020
Sum
Ca. 33 mio. kr.
Energi
BR18
LB Consults ydelser
Ingeniørrådgivning
Referenceperson
Jakob Ivan Larsen, RUM Arkitekter
Søparken - 25 almene boliger i Ansager
I den lille by Ansager mellem Grindsted og Varde opfører Alfabo 25 almene familieboliger.
Boliger til alle
Boligerne varierer i tre størrelser; 89 kvm, 95 kvm og 104 kvm og henvender sig både til familier og seniorer. Husene er tre- eller fire-rums boliger med stue, køkken, bad og bryggers. Bebyggelsen fremstår som en kombination af to etagers dobbelthuse samt rækkebebyggelser i ét plan. Ved at udnytte grundens naturlige hældning mod syd og placeringen af de højeste boliger mod nord, har alle boligerne udsigt over Søparken i Ansager.
Mellem by og land
Boligerne ligger midt mellem by og land. Hele området holdes bilfri, og alle adgangsveje til boligerne etableres som grusveje og fælles grønne områder. Dette er med til at give området en “kolonihave” stemning og underbygge de bæredygtige principper som f.eks. naturlig nedsivning af regnvand og et rigt dyreliv.
Boligerne opføres i naturlige og gedigne materialer, der i farver og tekstur fremstår harmoniske i forhold til områdets karakter.
LB Consults ydelser
LB Consult har bistået med ingeniørrådgivning inden for alle fag i alle faser. Arbejdet udføres i hovedentreprise, og der er forventet indflytning i januar 2021.