Sydvestjysk Sygehus

Nyhed / Vundet rammeaftale Sydvestjysk Sygehus

6. juli 2020

LB Consult fortsætter som rådgiver for Sydvestjysk Sygehus de kommende fire år

Sammen med Ravn Arkitektur og Tekt skal vi de kommende fire år fortsat levere bygherrerådgivning og mindre tekniske rådgivningsydelser i forbindelse med realiseringen af den sidste etape af Sydvestjysk Sygehus’ ombygning og modernisering af bygningerne i Esbjerg og Grindsted.
Sydvestjysk Sygehus

Patienten i centrum

Sydvestjysk Sygehus udarbejdede i 2010 en generalplan for fremtidssikring af sygehuset via en række større og mindre projekter med visionen om at sikre et bedre patientflow og -oplevelse opsummeret i mottoet ”patienten i centrum”. Sydvestjysk Sygehus skal i de kommende fire år i mål med sidste etape af ombygningen og moderniseringen.

 

Et engageret og stærkt team

LB Consult, RAVN Arkitektur og TEKT har sammen og hver for sig rådgivet bygherre på en lang række projekter. Bl.a. har vi været bygherrerådgiver på opførelsen af Ny Sengebygning, stået i spidsen for flere interne rokeringer samt renoveret og ombygget ambulatorier og operationsstuer på sygehuse i drift.

Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Grindsted har derfor en helt særlig plads hos os. Vi har tilsammen stået i spidsen for eller rådgivet Sydvestjysk Sygehus til de sygehuse, de er i dag. Og vi er stolte over resultaterne og samarbejdet.

 

De kommende projekter drejer sig bl.a. om renovering af Bygning E og interne rokader af afdelinger samt opførelse af et parkeringsanlæg i Esbjerg til patienter og pårørende.

Leave a Reply